LEO ENNA startede sit keramikværksted i Ndr. Frihavnsgade i København i 1932 sammen med hustruen Bodil Westphal. Læs mere om familien Enna nederst på siden. Det er ikke lykkedes mig at finde information om virksomheden EDNO, så kan du hjælpe, hører jeg gerne fra dig.

Leo Ennas og Bodil Westphals produktion var karakteriseret ved en dekorativ, ofte blomstrende stil, og det var let at se, at Bodil Westphal havde været malerpige hos keramikeren Lars Syberg. Bodil Westphals arbejder bærer signaturen BW Enna. Leo Ennas værker er signeret 'Leo Enna' og har desuden dekoratørens signatur neden under. 

Datteren Dea Enna har også været med i produktionen. Er du blevet mere nysgerrig på datteren Dea Enna, der er keramiker og kunstmaler, kan du læse mere her » og her »  Og vil du følge familiehistorien helt til dørs, kan du læse om Deas datter, Kille Enna her »

Da Leo Enna og Bodil Westphal blev skilt, førte hun værkstedet i Ndr. Frihavnsgade i København videre. 
Efter skilsmissen fra Bodil Westphal måtte Leo Enna starte forfra, og det gjorde han i Virum i 1942. Her blev han gift med Karen Linnet, som var med til at føre værkstedet videre, først i Virum, så I Birkerød og senest i Dynt indtil 1974. 

Dronning Margrethe har som barn sammen med sine søstre besøgt Ennas værksted i Dynt i en årrække. Hvis du vil læse mere om det, står det i denne artikel »

Webshop fra e-hjemmeside.dk