KNABSTRUP. Knabstrup Lervarefabrik var fra 1856 til 1907 et teglværk opført af godsejeren på Knabstrup herregård. i 1897 blev produktionen udvidet, og i 1907 opførtes keramikfabrikken Kanbstrup. Læs evt. mere nederst på siden.

KNABSTRUP. Knabstrup Lervarefabrik var fra 1856 til 1907 et teglværk opført af godsejeren på Knabstrup herregård. I 1897 blev teglværket købt af Henrik Schou, og siden blev produktionen udvidet for at udnytte det resterende blåler i jordbunden. Hidtil var det kun rødler, der lå øverst i jorden, som blev anvendt til teglsten. I 1907 opførtes keramikfabrikken, der dannede grundlag for en ny epoke i Knabstrups historie. I 1930'erne var Knabstrups produktion kendetegnet af vaser og spisestel. I 1977 overtog Bjørn Wiinblad produktionen, og Knabstrup Keramiske Industri skiftede navn til Knabstrup Keramiske Fabrik A/S og blev en fabrik under Nymølle.

Da Knabstrup lancerede Pernille-serien, stod der i salgsbrochuren:
Med Pernille har Knabstrup taget vore oldemødres tradition for dekorativt køkkengrej op igen. Pernille pynter i køkkenet og er lige til at sætte på bordet. 

Billedhuggeren Johannes Hansen (1903-95) har designet Pernille-serien. Han var kunstnerisk leder på Knabstrup 1953-70.

Dekorationerne på Pernille-serien er udført af keramikeren Dietlinde Hein og Waltraud Praschak-Thalhammer, der var tegner og grafisk designer.

AKSINI. Aksini er en sammentrækning af navnet Aksel Sigvald Nielsen (1910-89). Aksini var uddannet håndværksmaler og blev umiddelbart efter sin læretid ansat ved Knabstrup Lervarefabrik i 1929. Her beskæftigede han sig med glasurer, dekorationsarbejde, fx indridsning af dekorationer på gulvvaser, og han udarbejdede skabeloner til fabrikkens ”maledamer” til serieproduktioner.
Aksini stoppede på Knabstrup efter sit 25 års jubilæum og dannede sammen med sin søn virksomheden Aksini i 1954, som nok er bedst kendt for sit dekorative køkkengrej, ofte forsynet med en lille tekst.

Webshop fra e-hjemmeside.dk