JUST ANDERSEN (1884-1943) blev født på Grønland og tilbragte de først 10 år af sit liv der. Det har utvivlsomt være med til at påvirke hans design og kunst som voksen. Just Andersen bestræbte sig på at ramme dét, han kalder "den nordiske form", - en enkelt og fortættet kraft sammen med en blødhed, der skulle være et udtryk for den nordiske karakters fasthed og mildhed.

Just Andersen var uddannet billedhugger og sølvsmed, men begyndte hurtigt at interessere sig for mindre kostbare materialer, som flere havde råd til, bl.a. tin og bronze og hans egen opfindelse, diskometal, - en legering af bly og antimon, opkaldt efter hans fødeegn, Diskobugten.

Just Andersen gundlagde sammen med sin hustru virksomheden Just Andersen A/S i 1918. Virksomheden fik hurtigt forretninger i København, Berlin, London, New York og Los Angeles, og ved Just Andersens død i 1943 havde den en medarbejderstab på 75 personer.

Just Andersen var ikke bare designer af international klasse, men også en dygtig håndværker, der tillige havde blik for moderne produktionsmetoder. Som designer udspringer han af art deco- eller skønvirkestilen, men hans kunst rækker både bagud til fx det oldnordiske formsprog og fremad mod en mere enkel og minimalistisk stil.
Just Andersen har modtaget mange priser og er repræsenteret på museer verden over, bl.a. på Metropolitan i New York.

Webshop fra e-hjemmeside.dk