ALUMINIA-stellet Valdemar er smukt og tidsløst, og det er ikke dyrere end man kan få et meget fin stel til en meget fornuftig pris. Grundfarven er lys creme, og i kanten er der en meget tynd mørk/sort stribe, en bredere grøn stribe, samt en gul. Stel fra den tid har ofte små krakeleringer, men når blot de ikke har taget en mørkere farve, er glasuren stadig smuk. Du kan læse mere om Aluminia nederst på siden.

En god bekendt fra Norge, der rejser meget i Danmark, har gjort sig det til en tradition at kigge efter de gamle miniplatter fra Aluminia hvert sted, hun kommer; de er hendes souvenirs fra Danmark. 

Hvis man synes om ideen, men ikke gider have platterne hængende, kunne de være sjove at bruge til kuvertsmør el. lign., når man har gæster. Mon ikke der kommer godt gang i snakken om de forskellige steder i Danmark, som gæsterne kender :-)

ALUMINIA. Aluminia var en dansk fajancefabrik, der blev grundlagt i 1863 på Christianshavn af en jysk godejersøn, cand.polyt. August Schiøtt, som købte grunden på Christianshavn i den hensigt at benytte fangerne i Christianshavns Fængsel til arbejdere.
Da Aluminia-fabrikken begyndte at fremstille fajance i 1863, blev pæne, keramiske stel til hvermandseje i Danmark. Navnet Aluminia kommer af grundstoffet aluminium, der netop er en vigtig bestanddel af ler og dermed fajance.
August Schiøtt døde allerede i 1867, og hans efterfølger drev fabrikken frem til 1868 uden fremgang. Herefter blev ledelsen overtager af ingeniør og købmand Philip Schou, som flyttede fabrikken til Frederiksberg i 1869.

I 1872 omdannedes Aluminia til et aktieselskab, og det kom til at gå så godt, at fabrikken kunne opkøbe den Kongelige Porcelænsfabrik i 1882. I dag er begge fabrikker en del af Royal Copenhagen.

I 1872 omdannedes Aluminia til et aktieselskab, og det kom til at gå så godt, at fabrikken kunne opkøbe den Kongelige Porcelænsfabrik i 1882. I dag er begge fabrikker en del af Royal Copenhagen.
I 1931 blev Christian V. Christensen direktør for de to fabrikker, hvor han var leder i omkring 30 år. I 1933 blev Nils Thorsson tildelt ansvaret som kunstnerisk leder for Aluminia, og i de mange år følgende år stod Nils Thorsson og hans medarbejder Thorkild Olsen bag en imponerende række af nye stel.

Som så mange andre fabrikker blev også Aluminia ramt af 1930’ernes økonomiske krise, så det var et scoop at ansætte Nils Thorsson, der var blevet kendt, da han udstillede en serie brogede fajancer på verdensudstilling i Paris i 1925, hvor han vandt guldmedalje.
Brugskeramikken havde Nils Thorssons store interesse, og i 1930 påbegyndte han en modernisering af begitnings- og sprøjteteknik og banede derved vej for en rationalisering af stelproduktionen på Aluminia.

Både Aluminia og Den Kongelige Porcelænsfabrik var ramt under 2. verdenskrig af sparsom adgang til råmaterialer. Efter krigen blev Nils Thorsson kunstnerisk leder af begge fabrikker, og i 1951 oprettede han en elevskole til gavn for dem begge. I 1958 skabte han serien Tenera, hvor han satte seks unge nordiske kunsthåndværkere til at designe motiver: Beth Breyen, Kari Christensen, Berte Jessen, Marianne Johanson, Inge-Lise Koefoed og Grete Helland-Hansen.
"Tenera" er latin og betyder "det første, det spæde" - og "spirende". Og det var da netop også det, der var meningen med elevskolen. De unge skulle gå nye veje, og der blev skabt mange smukke designs i en arbejdsatmosfære kendetegnet ved god stemning, gensidig inspiration og ungdommeligt vovemod.

Aluminia ophørte som selvstændig virksomhed i 1969 og blev sammen med Den Kongelige Porcelænsfabrik en del af Royal Copenhagen.

Webshop fra e-hjemmeside.dk