IITTALA blev etableret som glasværk i byen af samme navn i 1881 og producerede bl.a. mundblæst, presset og bemalet glas. I begyndelsen af 1900-tallet var Iittala en af de første designvirksomheder, der tog tidens strømninger om funktionalitet og æstetik til sig, og denne udvkling tog for alvor fart i den tidlige modernisme, hvor Alvar Aalto, Aino Aalto og Kaj Franck stod i spidsen for udviklingen af Iittalas brand.
Iittalas filosofi er, at godt design aldrig går af mode, og der produceres stadig designs, der blev skabt for over 80 år siden.
Iittalas og designernes måsætning er at skabe et design, hvor æstetik og funktionalitet er to sider af samme sag, og som har en livslang holdbarhed. Alvar Aalto satte sit præg på Iittalas filosofi med troen på, at alle produkter skulle være nødvendige, smukke, anvendelige og tilgængelige for alle, og så skulle det desuden være forbrugeren, der bestemte, hvad produktet skulle bruges til. Læs mere om Iittala her »
JOHGUS. Som hos mange andre virksomheder er navnet Johgus blevet til ved en navnesammentrækning. Johannes Pedersen og Gustav Ottesen startede fabrikken op i Rønne i 1944, og den var i funktion til 1999.
På Johgus fremstillede man et væld af genstande, vaser, krukker, fade og anden brugskunst, næseskylnings-apparater, mange forskellige figurer og en del turistsouvenirs.
KAHLA blev grundlagt i 1844 af Christian Eckardt, og op igennem 1800-tallet udvikler fabrikken sig til at blive en af Tysklands største porcelænsprocenter. Kahla har en omtumlet historie og har bl.a. været sovjektisk aktieselskab og "statsejet virksomhed", og i 1991 går virksomheden konkurs. I 1994 genetableres Kahla af Günther Raithel, som driver den som et moderne familieforetagende, der arbejder miljøbevidst, og som har modtaget flere designpriser.
KNABSTRUP. Knabstrup Lervarefabrik var fra 1856 til 1907 et teglværk opført af godsejeren på Knabstrup herregård. I 1897 blev teglværket købt af Henrik Schou, og siden blev produktionen udvidet for at udnytte det resterende blåler i jordbunden. Hidtil var det kun rødler, der lå øverst i jorden, som blev anvendt til teglsten. I 1907 opførtes keramikfabrikken, der dannede grundlag for en ny epoke i Knabstrups historie. I 1930'erne var Knabstrups produktion kendetegnet af vaser og spisestel. I 1977 overtog Bjørn Wiinblad produktionen, og Knabstrup Keramiske Industri skiftede navn til Knabstrup Keramiske Fabrik A/S og blev en fabrik under Nymølle.
Da Knabstrup lancerede Pernille-serien, stod der i salgsbrochuren: Med Pernille har Knabstrup taget vore oldemødres tradition for dekorativt køkkengrej op igen. Pernille pynter i køkkenet og er lige til at sætte på bordet. Billedhuggeren Johannes Hansen (1903-95) har designet Pernille-serien. Han var kunstnerisk leder på Knabstrup 1953-70. Dekorationerne på Pernille-serien er udført af keramikeren Dietlinde Hein og Waltraud Praschak-Thalhammer, der var tegner og grafisk designer.
KRONJYDEN. I daglig tale Kronjyden, men det fulde navn var Kronjyden A/S Randers Fajance- og Stentøjsfabrik. Kronjyden blev stiftet i 1937 og havde sin storhedstid i 1960'erne som en del af Danish Design-bølgen, ikke mindst på grund af samarbejde med Jens Harald Quistgaard, som bl.a. skabte stentøjsstellet Relief, der blev meget populært.
Kronjyden blev overtaget af Bing & Grøndahl i 1972, og selvom man blev ved med at producere de meste populære stel frem til 1988, sløjfede man navnet Kronjyden.
ERIK KOLD var oprindeligt udlært slagter, men i 1967 skiftede han spor og oprettede en plastikfabrik. Hans plastikdåser eller "Kold-bøtter" i klar plast med farvet låg og blomster i samme farve blev hurtigt populære i ind- og udland og blev en stor eksportsucces. Andre firmaer har i stor stil forsøgt at kopiere designet, men man kan bl.a. kende de originale ved, at de har et lidt blåligt skær, når man ser dem i dagslys.
BENT LARSEN (1945 -). Dansk guldsmed, der i slutningen af 1960'erne var meget kendt for sine smukke tinsmykker. Efter omkring 15 år med tinarbejder begyndte Bent Larsen at arbejde i guld og sølv, og han åbnede sin første guldsmedeforretning i Assens for mere end 40 år siden. Bent Larsen ejer i dag tre smykkeforretninger i bl.a. Assens og Middelfart, som han driver sammen med sin datter. Udover detailhandlen producerer de også selv guld- og sølvsmykker, både i Danmark og på deres værksted i Thailand.
LEHMANN KERAMIK findes der ikke mange oplysninger om, men her kommer nogle få. Værkstedet lå på Langeland og gjorde sig især gældende i 1970'erne. I min søgning er jeg flere gange stødt på navnet Lundbergh, Ebeltoft eller Lundbergh-Ebeltoft, sammen med hhv. fornavnet Erik og Ulrik/Ulrich. Jeg er ikke klar over om det er én og samme person, men Lundbergh har angiveligt designet en del af Lehmanns produkter. Keramik fra Lehmann har ofte navnet præget i bunden, og er man heldig, er der desuden et klistermærke med det danske flag.
LUMINARC er en del af Arc-koncernen, hvis hovedsæde er placeret i det nordlige Frankrig i Arques. Luminarc blev skabt i 1948 af Jacques Durand, der ønskede at producere glas i høj kvalitet og til en overkommelig pris. Der produceres stadig glas og service under Luminarc-navnet, der gerne vil kendes for et enkelt, trendy og velgennemtænkt design.
LYNGBY. Porcelænsfabrikken "Danmark" - Lyngby Porcelæn blev etableret i et tidligere sukkerraffinaderi i Kongens Lyngby i 1936, og i løbet af få år voksede produktionen til en tredjedel af den samlede danske porcelænsproduktion, men aldrig på bekostning af solid håndværksmæssig og teknisk kvalitet.
Fabrikken er ikke kun kendt for de klasssike Lyngby-askebægre, der er fine at bruge som holdere til små og store bloklys, men har også fremstillet flere populære stel, bl.a. Harlekin, Tanget og Blå dråbe.
Lyngby-fabrikken lukkede i 1969, men er nu relanceret under navnet Lyngby Porcelæn. Ja, faktisk bliver der i dag produceret to udgaver af den ikoniske Lyngby-vase; én under navnet Hifling Design Aps, og én under navnet Lyngby Porcelæn. Foruden den berømte vase er sidstnævnte også begyndt at producere en række andre smukke vaser i farvet glas.
LØVEMOSE. Pottemager Johannes Hansen og hustruen Marie (Musse) Hansen startede i 1942 Løvemose Keramik i Kædeby på Langeland, som de drev med stort engagement i mange år, en overgang med 15 ansatte.
Løvemose Keramik blev et kendt og velrenommeret firma, som solgte en stor del af produktionen gennem firmaet Rasmus Holbech i Odense.
Løvemose Keramik havde blandt andet mange turister og udflugtsgæster som kunder. Ikke mindst efter åbningen af Langelandsbroen i 1962 og færgeforbindelsen mellem Bagenkop og Kiel blev Løvemose keramik et tilløbsstykke for både enkeltpersoner og busselskaber.
I løbet af 1980'erne solgte Musse og Johannes Hansen firmaet, men blev boende i "Kædebyhus".