Marmor er en bjergart, der overvejende består af calcit, samt andre mineraler betinget af bl.a. regionale forhold.
Ordet 'marmor' kommer fra latin via det græske 'marmaros', som betyder 'klippeblok'. Senere er ordets betydning nok blevet påvirket af 'marmairein', der betyder 'at funkle' eller 'at blinke*, og det passer jo meget godt på marmor.
Den bedst kendte marmor er fra Grækenland og Italien, selvom der findes marmor overalt i verden. Frankrig har fx omkring 250 forskellige slags marmor, og Belgien er kendt for en særlig hård type sort marmor. I Skandina-vien er der marmor i Midtsverige og i Norge, som i 1700-tallet leverede marmorblokke til Fredenskirken/Marmorkirken i Køben-havn. Italien er i dag verdens vigtigste marmorproducent.